søndag den 15. marts 2009

Spring, hop og drømme


Eftermiddagen er tilbragt i hallen, hvor mellemste-vores har lavet gymnastik-opvisning. Krøllerne var sat, og der var fuld knald på, varme kinder og god energi. Det var ikke mange billeder, det var muligt at få i kassen - for tempoet var højt og krudtuglen sprang afsted.

Kameraet kan vist ikke få skylden - tøsen ej heller - det er nok nærmest fotografen, der ikke var ferm nok. Tilgengæld drømmer jeg drømme om et nyt kamera. Beslutningen skal tages lige om lidt, hvis kameraet skal med til Rom på torsdag. Jeg savner et kamera, der kan være i en lomme, som er hurtig på aftrækkeren og som kan stille skarp for alvor. Vi vakler mellem Nikon og Olympus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar