Solen skinner - næsten

Det er lige før solen bryder igennem og brænder de tynde skyer af. Jeg kan mærke, den kommer. Vi er trukket udenfor for at ordne lidt terasse, fjerne det fældede træ, nusse lidt om de små spirer, der kommer gennem jorden. Vi suger energien ud af foråret, og vi trænger.

Samtidig aer jeg lidt mine nye pinde fra KnitPicks. De har bare været på ønskesedlen såååååå længe - og nu er det ankommet til matriklen. De er superlækkert udført, overgangen mellem pind og wire er umærkbar og jeg kan ikke vente med at få dem i sving.

De giver mig en følelse af frihed. Tænk ikke mere at skulle have overblik over, hvilke strikkeprojekter, man kunne overveje at starte op i løbet af en sommerferie f.eks. - Med mappen i tasken er der frit valg på alle hylder, og jeg er ikke mere afhængig af om jeg nu har den rigtige størrelse pinde med.

Det hæklede tørklæde er færdigt. Der er foretaget et par ændringer undervejs. Firkanterne er gjort lidt mindre. Tungekanten jeg troede skulle være hele vejen rundt, findes nu kun i kanten. Det andet blev for voldsomt. Det er nu helt perfekt og hænger allerede på mig.