Allerede onsdag. Det går lige langsomt nok med at få skrevet min opgave, som meget gerne skulle være næsten afleveringsklar, når denne uge er omme. Der er nogle gevaldige hump på vejen, og jeg bruger forholdsvis mange kræfter på at forsøge at undvige istedet for at gå udfordringerne imøde. Jeg forsøger at trække mig selv op ved de små hår i nakken, men det er en kamp.
Liselotte er røget på pindene igen - og jeg er startet op på det ene ærme. Denne gang i størrelse S i håbet om, at jeg minder lidt mindre om en tønde, når jeg får den på. Farven er flot, og garnet behageligt at strikke med. Mønsteret er lige ud af vejen, og det går forholdsvis tjept.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar