torsdag den 27. marts 2008

Julekalender-strik

Det er sjovt - det her strik, hvor mønsteret skifter så tit, at jeg aldrig oplever at blive træt af et mønster, eller at det bare kører derudaf, fordi det sidder på rygraden. Det kræver lidt mere "hjerne" end så meget andet strikketøj. Tungen lige i munden og forskellige afbrydelser fra børn, der er sultne, skal tisse eller lige vise en tegning, er ikke så velkomne som når jeg normalt strikker.

Jeg har valgt at strikke den smalle model - og det gav et par optrævlinger i går, fordi jeg ikke kunne få det til at passe. 4. december står nu for døren på strikke-kalenderen - og det passer vel egentlig meget godt, når jeg kigger ud af vinduet, hvor det stadig er hvidt her i Vestjylland.

Tilgengæld når jeg heller ikke så meget andet. Hverdagen har ramt mig igen, hvor det er svært at finde tid til andet end arbejde, de daglige gøremål og et par enkelte pinde på strikketøjet. Jeg dejsede omkuld i går allerede halvvejs gennem fodboldskampen. Kroppen skal lige vænne sig til hverdagen, inden den kan stå distancen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar