Forbindelsen afbrudt

Efter at min familie nu i et par dage i store perioder af dagene og nætterne har haft svært ved at komme i kontakt med mig - er jeg nu igen til rådighed. Jeg har slugt den sidste Stig Larsson og befinder mig ligenu i en tilstand af tristesse over, at der ikke kommer mere fra hans hånd.

Bogen fangede mig ind og jeg levede og åndede i Salander og Blömkvistes univers. Følelsesmæssigt fulgte jeg deres op- og nedture, og de 678 sider har kostet dyrt på nattesøvnen. De sidste sider tog jeg i et stref af sol på en skammel midt i køkkenet uden nogen form for forbindelse og kontakt til, det der skete omkring mig.

En fantastisk læseoplevelse, hvor identifikationen og indlevelsen er så stærk, at alt andet slippes for en stund. Der er skabt billeder på nethinden så klare og tydelige, at jeg aldrig håber, de finder på at filmatisere bogen, fordi mine billeder er stærkere end nogen, der kan skabes på det store lærred. Jeg føler mig tom og amputeret, fordi jeg ikke mere skal leve mig ind i den verden - fordi bogen er slut, og jeg tvinges til at slippe personerne og den relation, der er blevet etableret mellem os i læseprocessen.