Det hedder sig, at man får firkantede øjne af at se for meget fjernsyn - Gad vide hvad man får af at sidde i dagevis med næsen dybt begravet i bøger ? Støv på skulderen ? Dagen i dag er brugt på at skrive de første par sider af opgaven til studiet. 6 timers koncentreret arbejde gav en side. Jeg tør slet ikke lave udregningen på, hvor lang vej der er igen - og slet ikke bekymre mig om, hvor jeg finder al den tid.
Det er magisk at komme ud af hulen og løfte hovedet fra de mange sider for at opleve, at dagen har udviklet sig til at blive en næsten-forårsdag med sol og blå himmel. Jeg hentede fornyet energi i en travetur til byens institutionern for at hente min dejlige piger hjem
Jeg tog derefter lige et par pinde på mit lilla strikketøj - gjorde det første ærme færdig - kun for at opdage, at jeg har lavet det forkert. Syningen er nu på oversiden af ærmet....... pokkers....... strikketøjet, som ikke har udviklet sig helt som jeg havde forstillet sig, er nu krøllet sammen og kylet i strikkekurven, hvor det får lov at ligge et stykke tid, indtil jeg gider pille op og prøve igen. Istedet er jeg gået i gang med den petroleumsfarvede sweater
6 timers konstant arbejde. Du er bare for sej. Tror du man kan træne det op?
SvarSletTak for din evige støtte og gode råd på vejen. Også tak fordi du ikke altid siger det jeg gerne vil høre, men som virker alligevel. Stort knus