søndag den 17. februar 2008

Søndags-blues

Sommer, Nyhederne og Napoleon kører i baggrunden, mens jeg vrider de sidste følelser af frihed ud af vinterferie. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg brænder for mit arbejde, og hvor meget jeg lever mig ind i det og lever i det, når jeg først er i gang igen. Lige nu råber alt på mig bare på mere ferie......

Napoleon skal jeg se - også selvom det betyder, at jeg ikke helt får passet min seng. Han er en af verdenshistoriens mest fascinerende mænd. Han på engang stoppede og videreførte tankerne fra revolutionen, som er baggrunden for vores demokrati i dag. Han lavde grundstenen det vores samfundsopbygning, vores socialvæsen, skolevæsen. Han har mange gode ting på samvittigheden og samtidig var han en ulidelig tyran, der førte krig og udraderede modstandere med en sådan voldsomhed, at det i dag ville have ført til amerikansk intervention. Jeg beundrer og foragter, fascineres og forarges. Det er historie, når den er bedst.


Mens jeg følger Napoleon gennem de store slag og gennem hans umulige kærlighedshistorie med Josephine, får Cherry et par pinde. Jeg er startet forfra og denne gang med enkelt garn. Det bliver meget bedre - og jeg tror nu på, at det kan blive et af ynglingstørklæderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar