søndag den 23. august 2015

På lånt tid

Min egen gamle gamle overlocker slår knuder og vil ikke sådan lige makke ret. Det er ikke foreneligt med mit temperament - og den har været i højrisiko for at tage en tur ud gennem vinduet. Den er nu i hænderne på en mere tålmodig person, der vil nurse og pusle lidt om den.

I mellemtiden fik jeg mulighed for at låne en maskine, der hvis vi havde været i bilernes verden, havde hedder Ferrari - og det skulle udnyttes til fulde. En hel fredag aften og en lørdag - og maskinen brummede lystigt derudaf.


Pigerne skulede en anelse og skruede lidt højere op for TV'et, mens jeg kørte ræs ved spisebordet. Et par kjoler, et par kulsejlede projekter og et syndigt rod senere er roen igen faldet over matriklen. Jeg har prøvet kræfter med at indsætte kiler i mønster, tilpasse og tilrette hals og min opsprætter har i perioder været det foretrukne værktøj.

Jeg er glad tilfreds - og har nu et par kjoler mere i skabet - både til her og nu og til senere, når det bliver lidt køligere. Det er god weekend-energi :-)

2 kommentarer:

  1. Hehe - en god måde at få glæde af en lånemaskine på - når det nu skulle være. Måske du skulle skifte maskine?

    SvarSlet
  2. Jeg tror godt, du må få en ny overlocker, - grejet skal jo være i orden, når man nu er så glad for at sy.....

    SvarSlet