De første masker til en let lækker grøn sag blev slået op for flere uger siden - men er først nu for alvor trukket op af kurven igen for at få noget seriøst og koncentreret omsorg. Jeg strikker en Sommersky fra Garnudsalg i en tråd alpaca og en tråd mohair. Lækkerhedsfaktoren er høj, og strikken følger med på ferie og skal snart i brug.
Samtidig med at jeg strikker sommersky, er jeg nærmest tordensky. Min PC har været mere eller mindre permanent udlånt til pigerne - men nu hvor jeg har afleveret min arbejds-PC har jeg forsøgt at generobre den igen. Den er total ubrugelig og fuldstændig uforenelig med mit temperament. Den er spækfyldt med virus - og jeg kan ikke komme rundt uden at få smidt al muligt skrammel i hovedet - ikke som i en gang i mellem - men som i hele tiden. Jeg er på nippet til at kyle enten PC eller børn ud af vinduet.
Nogen må gøre noget - inden kasketten og fløjlshandskerne ryger af - med højrisiko for den verdamte PC. Assistance er tilkaldt - men min tålmodighed er meget meget tæt på at være brugt op - og jeg tager mig selv i at skule og små-bande, når jeg går forbi banditten.
Tjaaaa..., PC´er, der ikke virker er nok noget af det mest irriterende. Det lugter næsten af en ny? Jeg håber, hjælpen er nær.
SvarSletSommersky ser lækker ud.