Hele fire dage i London - masser af oplevelser, seværdigheder, museum, snak, nærhed, god mad, skod-mad og hektisk shopping - og alligevel føles det lidt som at dagene ikke var længere end et par blink med øjnene.
Det er fire år siden, jeg var afsted med store-tøsen og lur mig om jeg ikke skal afsted igen om 3 år med mindste-barnet. Det ligner en tradition, at pigerne får en tur til London i konfirmations-gave - og en tradition af de rigtige gode.
En varig gave, der giver masser af gode billeder og historier på den indre harddisk. Alene-tid når man er en i en flok er helt særligt både for mor og barn - og måske særligt denne gang med barnet i midten - som ofte enten er en af de store eller en af de små.
Vi har stor-hygget, og hun er tæske sej ud i det engelske, til at finde vej, til at begå sig og til at spørge for sig, når det er nødvendigt. Jeg nød at kunne træde det der lille skridt tilbage og bare se og være. Bær over med mig, der er nok et par indlæg mere om turen undervejs :-)
Hvor skønt - for både hende og dig :-)
SvarSletGlæder mig nu til at høre mere om det - London er en af vores favoritbyer - i hvert fald der, hvor vi oftest har været.
London er en super-dejlig by med høj puls og intensitet :-) Jeg vender gerne tilbage tit og ofte :-)
SletÅh som det da lyder dejligt. Kom endelig med lidt billedspam. London er sådan en skøn by.
SvarSletLondon er noget ganske særligt og dejlig på sin hel egen måde. Jeg har taget en million-millard billeder :-) So careful what you wish for :-)
SletDet lyder som en helt vidunderlig tur - udover den dejlige by - er det specielt at kunne få så meget nærvær og oplevelser med sine børn .
SvarSletMon ikke din mindste datter glæder sig til samme oplevelse
Det er så dejligt, nært og helt særligt at være på tomandshånd, mens man oplever. Verdens bedste gave - også til moar'en :-)
Slet