Nomade under teltdugen

Mindste-barnet elsker at ligge i telt. Allerede i starten af maj forsøgte hun sig med telt i haven - men måtte opgive af flere omgange pga. for meget vand, for meget blæst, for megen kulde. Hun gav ikke sådan lige op - og da haven alligevel blev opgivet, slog hun resolut teltet op på gulvet i mit arbejdsværelse.

Der har hun så sovet siden. Under teltdug og i sovepose. Jeg griner lidt af lyden af lynlåsen, der går op om morgenen og lukkes i igen om aftenen. I løbet af dagen kryber hunden i skjul i teltet. Der er ikke meget primitiv camping over arrangementet. Jeg kan se, at der er lagt strøm ind og på lyden at høre, ses der både film og høres musik derinde i hulen.

Pyt med at vi så har lidt problemer med at komme forbi og komme gennem huset. Det kan godt minde lidt om et galehus, men vi er enige om, at den slags behov må leves ud.