søndag den 14. juni 2015

Kultur på tur

Lørdag havde en god veninde sat os stævne på Tangkrogen i Århus. En blandet flok i både alder, køn og interesse gav en vidunderlig tur langs de mange skulpturer, der er sat op langs vandet og i skoven lige der.

Vidunderligt både at se, høre og mærke forundring, begejstring, forargelse og nysgerrig interesse fra både voksne og børn, mens vi travede gennem sandet og fik vendt resten af verdenssituationen også.


Jeg elsker den slags oplevelser,  og jeg elsker at have pigerne med og at mærke deres oplevelse tæt på. Det giver den der ekstra dimension og en energi, der kan række langt ind i næste uge.

Vi har allerede aftalt den næste kulturelle udflugt efterfulgt af god mad, hygge og snak. Venskab der batter og med gode gode vitaminer.


2 kommentarer:

  1. Spændende tur. Også dejligt at opleve kunst gennem børns øjne.

    SvarSlet
  2. Jeg var der også lørdag og havde en skøn dag. Hold op, hvor er det et fantastisk projekt. Helt anderledes end at se kunst andre steder. Wow.

    SvarSlet