En mærkedag af de særlige

Rigtig megen tid, mange mange snakke, praktiske gøremål har fyldt her i foråret og fyldt os alle med glad glad forventning. Mellemste-barnet er blevet blevet konfirmeret med pomp og pragt og lige som hun gerne ville.

Hun tog selv meget aktiv del og satte sit helt eget præg på både bordpynt, opdækning, mad og madlavning - og stedet var nøje udvalgt. Kriterierne var klar - det skulle være en fest på børnenes præmisser. En skøn dag med en smuk smuk konfirmand, der strålede og nød at være midtpunkt lige der i midten blandt familie og et hav af børn, der gjorde gange og legeplads på skolen usikre. En skøn dag hvor mange af de nærmeste deltog - enten i festen eller i kulissen omkring festen med madlavning, servering, hårsætning, moralsk opbakning og energiindsprøjtninger her og der og efter behov.

Hun er på vej, på vej ud i livet med al sin livskraft, og jeg glæder mig af et stort svulmende hjerte til at følge hende, vise hende vejen, gå vejen med hende og støtte hende, når der er brug for det. Disse særlige dage forstærker og understreger den grundfølelse, jeg har. En grundfølelse af at være heldig og dybt taknemmelig for at være mor til 3 forskellige og på hver deres måde skønne piger.