Frem fra gemmerne

Det er lækkert strik - og alligevel har den ligget nederst i strikkekurven, været gemt væk på bunden af et skab siden Fanø 2013 - halvandet år hvor jeg kun har taget enkelte pinde, og hvor trøjen har forfulgt mig som en ond og dårlig samvittighed.

Normalt lader jeg ikke strik forfølge mig så længe - så bliver det aflivet, smidt ud, trævlet op og brugt til noget andet. Når det har været anderledes med Isagers Honey, er det, fordi det er en lækker strik, der klart fortjener at blive færdig og komme i brug.


Processen har bare været uendelig på små små pinde og tyndt garn. Det har kedet mig så meget, at jeg har opgivet, inden det overhovedet kom op af kurven. Nu har jeg trukket den helt frem i lyset og er nået til ærmerne. Jeg har et hårdt tag i nakken på mig selv - og en klar aftale om, at nu skal den strikkes til ende. Kamp eller ikke kamp - den kan ikke mere bo på bunden af kurven.