fredag den 13. februar 2015

To nye klude

Efter en del bøvl med maskinparken, kyndig assistance fra et par gæve kvinder og lån af handymand, som pillede skidtet fra hinanden og samlede det igen med sikker hånd - var jeg i går flyvende. Hele stuen var omdannet til systue og her fredag morgen bærer huset stadig præg af gårsdagens aktiviteter.


Et par nye klude røg gennem maskinen. Det er asymmetriske kjoler efter et Stof og stil mønster. Jeg går lidt omkring og ved ikke om, de bare er alt for store og klodsede - eller om det er en hel god model. Det er vist et af de tilfælde, hvor det bliver tiden, der kommer til at vise om det er "hot" or "not"


Det gjorde godt at fordybe sig, at fortabe sig, at arbejde med og skabe. Jeg har haft svært ved at slippe arbejde i denne ferie. Ikke som i at jeg har arbejdet herhjemme - men det har kørt oppe i hovedet og så har jeg været så uendelig træt, at jeg næsten ikke har kunnet svinge mig op til noget som helst. Jeg mærker efter, lytter til kroppen og konstatere, at jeg skal være bedre til at passe på mig selv - også i hverdagen

3 kommentarer:

  1. Som de hænger der, ser de aldeles "hotte" ud.
    Jeg kender den træthed alt for godt. Den faste arbejdstid og nedgangen i arbejdstimer til (noget der ligner) kun 40 timer, har ikke gjort noget godt for mig. Nu mangler vi nedgang i opgaverne til noget, der kan klares indenfor 40 timer. Der er jo ikke noget ved at have fået fritid, hvis man alligevel er for træt til at nyde den, vel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhem for filan - det holder jo ikke, at man først omkring fredag i en ferie er ved at hænge sammen og kan tænke sammenhængende tanker. Trætheden er overvældende og bekymrende. Kender godt din beskrivelse med at have fået mere fritid - men ikke at have energi til at bruge den - og udfordringen med at løse opgaverne indenfor de 40 timer...... Men what to do?

      Slet
  2. De ser rigtig fine ud. Men det er jo kun dig selv, der kan mærke, om de er det ;-)
    Det er ikke spøg at være lærer mere. Jeg er glad for, at jeg ikke har skulle være med til at implementere reformen. Det var hårdt nok endda inden!

    SvarSlet