Kun mit store barn har været hjemme her i weekenden, mens de to små var på weekend hos deres far. Det skal der være fryns ved. Vi har leget service-mor med enebarn. Pandekager til aftensmad serveret på bakke, hjemmebag og den bedste plads i både seng og sofa. Fri taxakørsel både tidligt og sent.
Vi hygger os med vores ene-weekender - og jeg tænker, at den der uddelte opmærksomhed har alle børn egentlig krav på. Ikke hver dag og hele tiden - men bare en gang i mellem. Nu er kurven igen fyldt med kyllinger - her emmer at snik-snak, diskussioner, grin og pjat og et enkelte skænderi her og der.
Det er lige som det skal være - og lige om lidt banker en ny uge på døren. Vi er toptunede klar - med mad til de første lange dage i køleskabet, med friskbagt brød i fryseren og god energi på batterierne. Ihvertefald med strøm nok til at komme til fredag, hvor vi heldigvis rammer vinterferien :-)
Dejligt med forkælelse til ældstebarn. Den slags kommer også, når børnene begynder at flytte hjemmefra, og man har yngste boende tilbage ;-)
SvarSletGod uge til dig. Dejligt at vinterferien vinker forude med løfter om en masse gøremål, der er mulige.
At få lov til at være det helt centrale centrum giver god energi - også til børnene. Jeg er ferieramt og det er så tiltrængt. Jeg nyder og skal strække dagene det bedste, jeg evner :-)
Slet