Jeg forsøger virkelig virkelig at få holdt de nødvendige pauser i løbet af dagen, at komme ud og suge sollys og energi til mig - men ofte løber jeg spidsrod og får kun begrænsede doser lys og D-vitamin. Mit arbejdsliv er lige nu for vildt - mængden og tyngden af opgaverne er overvældende og vanvittig - vi står fast og sikkert - lidt i trods og med et smil på læben over det groteske i situationen.
Herhjemme kryber vi sammen på sofaen, tænder lys og storhygger med dyner og varm kakao. Jeg småstrikker - og så kan jeg mærke den der påtrængende trang til at gå i hi. Trætheden der kendetegner novembermåneds mørke - og som kommer af at levere og tjene sine penge godt og grundigt hver dag.
Det er bestemt ikke noget skånejob, vi har....
SvarSletJeg håber, du får ladet op i weekenden, for der er ikke plads til at komme mandag morgen med halv kraft på batterierne.
Jeg er forpustet - men hænger i - men nøj hvor weekenden altid kommer lige, når kræfterne i den grad er sluppet op.
SletJa, jeg syntes heller ikke om at køre hjemmefra om morgenen i mørke og når man er hjemme igen, er det osse mørkt. Dagslys er noget jeg ser igennem et vindue. Godt der er noget der hedder weekender :o) ...
SvarSletJeg skal simpelthen blive bedre til at kigge lidt ud af vinduerne - og få øje på lyset. Det er nødvendigt for at holde strøm på batterierne :-) Hurra for weekender :-)
Slet