torsdag den 20. november 2014

Match i match

Jeg øver mig - men lykkes ikke specielt godt med ikke at matche mine ting - mit tøj, smykker, støvler, tørklæder - og også de julegaver jeg laver. Jeg øver mig - fordi jeg har flere veninder, der griner af mig, ryster på hovedet og synes jeg er lettere håbløs, når jeg sammensætter og laver sæt af alverdens ting.

Faktisk aner jeg ikke, hvor det stammer fra, og hvorfor jeg gør det - og hvorfor det er så svært at lade være med. Det giver ro, når der er to eller tre ting, der ligesom passer hinanden - spiller sammen og spiller op til hinanden.



Nu går det ud over julegaverne - som også laves i sæt - og en kær veninde kan se frem til en matchende julegave - som skal udfordre hende ud i hæklekunsten - og jeg følger hende gerne - bare vi matcher.....

2 kommentarer:

  1. Der er meget, man kan beskyldes for, - men at matche for godt.....

    Jeg synes, det er en hyggelig "fejl", - tænk at tænke i, at tingene skal føle sig godt tilpas med gode tilhørsforhold fra starten.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg matcher løs og matcher videre :-) Tingene skal nemlig føle sig godt tilpas :-)

      Slet