Jeg bor i en møg-rønne - med brune gulvtæpper, brunt badeværelse og brune køkkenlåger. Huset fungerer og skaber gode rammer om både børne- og voksenliv - her er højt til loftet, meget få fine fornemmelser og spildte ting og sager trækker vi bare på skuldrene af.
Og så kan jeg alligevel engang i mellem drømme drømme om smukke trægulve, praktiske køkkener, rene linjer og flader - drømme som bliver ved drømmene, fordi andre drømme har højere prioritet, og fordi pengene på kistebunden ikke rækker.
Som jeg så ofte oplever, er der nu trådt uventet hjælp til - og de næste par uger skal bruges på - om ikke at realisere drømme - så på at opgradere husets tilstand. Køkkenlågerne er sendt med min lillebror, en veninde har været forbi og skure og skrubbe skabe og flader - og næste weekend skal køkkenet være malet og klart til nymalede låger, ny bordplade og det fineste linoleum på gulvet.
Derefter får stuen en gang maling og et "nyt-brugt" tæppe i en lidt spøjs farve, som dog er markant bedre end det brune, vi har lige i øjeblikket. Pigerne og jeg smøger ærmerne op og kaster os ind i male-branche i stor stil. Vi skal nok komme i mål med det projekt, der lige nu er helt overskueligt - men som risikerer at få en dejlig dejlig udgang.
Fedt med ekstra hjælp. Den slags projekter fortryder man undervejs, - men det er SÅ dejligt, når det er overstået.
SvarSlet... og så er det den slags projekter, der har en tendens til at tage om sig og vokse undervejs - men ja - det er ofte kampen værd, når man først lige har kastet sig ind i kampen :-) Fortsættelse følger....
SletHjælp gives til den som gerne selv hjælper,og lur mig jeg ville hellere bo i dit hus hvor man fornemmer varme og plads til alle særheder end i et strømlinet kridhvidt hvor man sidder som Hyacints nabo og er bange for at spilde
SvarSletDet tænker og håber jeg er rigtigt Gitte - pigerne har ihvertefald været lidt skeptiske over tæppe-udskiftning, fordi de nyder at man godt må leve, være, tabe og spilde - og at alt kan tørres væk med en klud - og de pletter der bliver tilbage fortæller en historie. Tror aldrig jeg bliver sådan rigtig strømlinet andet end i korte drømme-øjeblikke - måske er livet bare for kort til strømlinet, når temperamentet ikke rigtig passer til det :-) Tak for din søde kommentar:-)
Slet