søndag den 30. november 2014

Bye bye til det brune

Jeg bor i en møg-rønne - med brune gulvtæpper, brunt badeværelse og brune køkkenlåger. Huset fungerer og skaber gode rammer om både børne- og voksenliv - her er højt til loftet, meget få fine fornemmelser og spildte ting og sager trækker vi bare på skuldrene af.

Og så kan jeg alligevel engang i mellem drømme drømme om smukke trægulve, praktiske køkkener, rene linjer og flader - drømme som bliver ved drømmene, fordi andre drømme har højere prioritet, og fordi pengene på kistebunden ikke rækker.


Som jeg så ofte oplever, er der nu trådt uventet hjælp til - og de næste par uger skal bruges på - om ikke at realisere drømme - så på at opgradere husets tilstand. Køkkenlågerne er sendt med min lillebror, en veninde har været forbi og skure og skrubbe skabe og flader - og næste weekend skal køkkenet være malet og klart til nymalede låger, ny bordplade og det fineste linoleum på gulvet.

Derefter får stuen en gang maling og et "nyt-brugt" tæppe i en lidt spøjs farve, som dog er markant bedre end det brune, vi har lige i øjeblikket. Pigerne og jeg smøger ærmerne op og kaster os ind i male-branche i stor stil. Vi skal nok komme i mål med det projekt, der lige nu er helt overskueligt - men som risikerer at få en dejlig dejlig udgang.

4 kommentarer:

  1. Fedt med ekstra hjælp. Den slags projekter fortryder man undervejs, - men det er SÅ dejligt, når det er overstået.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... og så er det den slags projekter, der har en tendens til at tage om sig og vokse undervejs - men ja - det er ofte kampen værd, når man først lige har kastet sig ind i kampen :-) Fortsættelse følger....

      Slet
  2. Hjælp gives til den som gerne selv hjælper,og lur mig jeg ville hellere bo i dit hus hvor man fornemmer varme og plads til alle særheder end i et strømlinet kridhvidt hvor man sidder som Hyacints nabo og er bange for at spilde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tænker og håber jeg er rigtigt Gitte - pigerne har ihvertefald været lidt skeptiske over tæppe-udskiftning, fordi de nyder at man godt må leve, være, tabe og spilde - og at alt kan tørres væk med en klud - og de pletter der bliver tilbage fortæller en historie. Tror aldrig jeg bliver sådan rigtig strømlinet andet end i korte drømme-øjeblikke - måske er livet bare for kort til strømlinet, når temperamentet ikke rigtig passer til det :-) Tak for din søde kommentar:-)

      Slet