Lige pludselig og uden forvarsel rykkede de tre dejlige piger i går sammen ved spisebordet i en lukket kreds. Viskelæder, gratte-redskaber og masser af ideer blev omdannet til stempler. Jeg var på sidelinjen - lurede og lyttede lidt med, mens de hjalp, roste og kritiserede hinandens frembringelser.
Jeg elsker, når mine piger finder hinanden, når de lever ideer ud og skaber. Jeg elsker at have dem lige der ved spisebordet, at lytte til deres snak indbyrdes og at have både tid og ro til, at den slags stunder opstår. Det er ferie, og det er lykke, når den er allerbedst.
Og fik jeg nævnt, at jeg også er ret vild med, at jeg efter endt proces fik overrakt alle frembringelserne med et "så kan du vist få stillet den værste stempel-trang mor" :-)
Det er en stor gave, du har fået, - altså mest pigerne, men også den dejlige bunke stempler:)
SvarSletJeg stempler løs på alt og alle :-) og er dybt taknemlig - både for stempler og mine dejlige piger :-)
Slet