Mine sidste feriedage tilbragte jeg i sommerhus med den ganske særlige familie, som altid tager i mod mig med åbne arme og varme hjerter - som rummer mig i al min skørhed og skævhed, når jeg er jublende lykkelig, og når jeg er trist og modløs.
De får mig til at vokse, til at føle mig bien dans ma peau (godt tilpas i min hud - et udtryk der er meget rammende, men ikke sådan lige kan omsættes til dansk:-) og jeg nyder både tale og tavshed i deres selskab.
Det var en god afslutning på en dejlig ferie
Og således ladet op må vi op på hverdagshesten igen. Mon ikke vi hurtigt vænner os?
SvarSlet