Bitte små bedrifter

Helt usædvanlige og stik mod det normale har mine krea-bedrifter i denne ferie været så godt som ikke-eksisterende. Jeg har ikke kunnet finde energien og lysten til at frembringe. Strikketøjet har hvilet og maskinen stået stille hen. Jeg har ledt efter forklaringen - og har fundet små-forklaringer som varmen, tankemylder og mange gøremål - men samtidig kan jeg godt mærke, at jeg savner den energi, det giver på øverste etage at finde, udvikle og gennemføre - og være og leve den kreative proces.

Et enkelt sjal med tilhørende toiletpung til min franske veninde-mor er det blevet til. Strikket i en tynd følgetråd og en tråd mohair i den smukkeste sarte rosa.

Og et andet tørklæde med et hav af hvide bomber. Sjalet er lækkert - men jeg burde have fulgt rådene om at lave det store - for det er lige det mindste. Jeg gik dog død i processen med de mange bomber og lange kedelige pinde.

I morgen træder jeg ud i virkeligheden igen - jeg glæder mig til at træde ind på skolen til velkendte kolleager og til at udleve det mulige i den nye folkeskole.

Snip snap snude, så var den ferie ved at være ude.