Mine tre skønne tøser var med på tur tilbage til en fjern fortid, hvor der slet ikke var tænkt på dem og hvor jeg kun var et par år ældre end størstetøsen. De tog med godt humør at leve og ånde på fransk - at blive kindkysset, de meget sene spisetider, den anderledes mad og de mange franske ord og gloser, som gik hen over hovedet på dem.
De undrede sig meget over, at man hverken har ord for "godmorgen" eller siger "Tak for mad" De undrede sig over, at toiletterne ikke var i samme rum som bruseren og håndvasken - de undrede sig meget over, at man godt kan finde på at parkere i en rundkørsel, når der ikke er andre ledige pladser - og at lige om lidt på fransk godt kan have lange udsigter - og at selv deres ellers lettere utålmodige mor tog det med ophøjet ro.
De fik sig en på opleveren og har levet med i det franske på godt og ondt i 10 dage. Men jeg tror også, de er godt tilfredse med nu igen at kunne forstå det der kommer ud af moderens mund og ikke lige skal vente på oversættelsen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar