Formiddagen brugte vi på at se noget af den imponerende parade i Paris og en snak om både militær, præsident og historien bag nationaldagen. Hen på eftermiddagen med sandwich, sodavand og kiks i tasken drog vi mod byen - klar og parat til at møde de 100.000 andre, der var annonceret med ville deltage i festlighederne.
En stor koncert til ære for Claude Nougaro - en lokal men også landskendt sanger, hvis sange et hav af solide navne ville synge fra den store scene ved floden. Vi fik os placeret lidt skævt i forhold til koncerten - og kunne kun delvist høre den - i stedet nød vi solen, solnedgangen og var kun lidt utålmodige i forhold til det store fyrværkeri, der bragede løs, da solen var gået ned.
Det er altid imponerende med organiserede fyrværkeri - og dette til den nette sum af en halv million Euro var nok til at tage pusten fra en flok turist-tøser fra nord. Det var hele ventetiden værd - og vi har helt sikkert ikke deltage i og oplevet den sidste 14. juli fejring. Det kan virkelig virkelig anbefales.
Vi har også været i Paris på Bastilledagen, da vi havde bryllupsdag. Vi så dog ikke så meget, som I har gjort, men vi var heller ikke så forberedte på, hvad dagen egentlig ville indeholde ;-) Jeg husker mest flyvermaskinerne, der fløj "med farve" på himlen - ret flot! Nå, ja - og så at der var et frygteligt besvær med at komme med metroen.
SvarSletJa der er altid et væld af mennesker overalt. Der foregår så meget "bag kulisserne" den dag - og man skal være ihærdig og ivrig for at få det hele med - men bare paraden og fyrværkeriet er hele besværet med de mange mennesker værd. Paris er den skønneste og mest vidunderlige by :-)
Slet