Selvom skoleåret ikke er helt slut, fandt vi alligevel et hul i går, hvor jeg med kyndig vejledning fik flikket en kjole sammen. Den har været på tegnebrættet længe - evnerne har bare ikke helt slået til. Nu har jeg fået en grundig indføring i rib syning ved ærmer og hals, i justering af størrelse og påsyning af andet stof.
Kjolen er blevet rigtig god - en efterårssag, som får en æresplads i skabet - klar til at blive taget frem, når temperaturen falder igen. Og et nyt behov er opstået - en overlocker er godt nok et smart apparat, når der skal sys i stræk-stoffer. Sådan en lille sag skulle jeg nok kunne finde en plads til i mit nye krea-rum. Det er straks sværere at finde plads til den i budgettet :-)
Du har bestemt fortjent en overlocker. Den kan ikke undværes, hvis man vi sy tøj! Men man kan være heldig på DBA eller Gul og Gratis. Du kan jo love dig selv en, når du har løbet X-antal kilometer ;)
SvarSletAha det lyder som en god lokke-mad - jeg kan jo messe "over-locker...over-locker" mens jeg pisker afsted ...... :-)
Slet