Mens jeg kæmper mig igennem stakke af eksamensopgaver, eksamensforberedelse og efterbehandling, rykker sommerferien tættere og tættere på. På papiret er den lige indenfor rækkevidde - og alligevel føles den uendelig fjern og lang væk. Der er stadig lige et par kæmpe bjerge, der skal bestiges først.
Jeg går i cirkler, jeg går rundt om - og jeg har roterende fis i kasketten. Min koncentration svigter og ting tager alt for lang tid at få til en side. Jeg er metal-træt. Min krea-sans visner og jeg kan ikke samle mig om at strikke, sy eller udtænke noget som helst.
I går tvang jeg mig selv til at strikke - fordi jeg ved, at det gør mig godt - fordi jeg ved, det giver luft og overskud - det virkede i en vis grad - Jeg fik strikket et godt stykke på en spansk blonde - men jeg trænger til mere sammenhængende tid til at mærke, føle og gøre. Jeg trænger til ferie - og den kommer heldigvis snart og lige om lidt - jeg skal bare lige først.....
Lige nu satser jeg på uge 27.
SvarSletJeg hepper på dig!