Næsten mine

Der er mange børn og unge mennesker under mit vingefang. Det er bredt og favnede. Helt tæt ved hjertet mine egne 3 skønne piger, som jeg ville hente måne ned til,gå til verdens ende for, og som har mine grænseløse og ubetingede kærlighed i med- og modgang her fra og til evighed. Sgu og amen.

Der er mine mange elever, som hver og én sætter spor og lader mig komme så tæt på, at jeg også kan sætte spor og ruste dem til livet. De kan regne med mig i tykt og tyndt, i fredstid og når det for alvor brænder på. Jeg er bag dem, ved siden af dem og foran dem - klar til at sætte en hånd i ryggen, når de vakler, drive dem fremad eller gå foran i en jagt på livsduelighed og kundskaber.

Og så er der 3 ganske særlige børn, som jeg også kalder mine - eller som jeg ihvertefald har en vis aktie i. Det er pigernes 2 fætre og en kusine, som jeg har kendt i al den tid de har været til - som jeg har fulgt i solskin og stormvejr, Jeg har været med på råd, når det har gjaldt opdragelse og havde i en lang periode tilnavnet "Tante Skrap", jeg er med til at fejre dem, når de skal fejres. Jeg smiler og glædes over deres sejre - og mærker tyngden af deres nederlag og modgang.

Jeg nyder at have dem under mit tag, som her i weekenden - elsker snakkene med dem, at se dem vokse til i livet og hvordan det tager form for hver og en af dem. De kan regne med mig - både som tante Skrap, tante Fjol, tante Pinlig og tante Omsorg - kasketterne er mange, og jeg forsøger at finde den, der passer til lejligheden - men jeg bare er mig - og tror godt, de ved det.