En uudforsket plet

Selvom jeg har rejst meget i Frankrig, har et stort og varmt frankofilt hjerte, brænder for alt der er fransk og har det meste af en kandidatgrad i sproget - er der alligevel blanke pletter på Frankrigs kortet, jeg endnu ikke har besøgt, og som jeg har så godt som ingen viden om.

En af de pletter skal udforsket til sommer. Flybilletterne er puttet i kurv - og aftalen så godt som konfirmeret med min franske familie, der åbner dørene og synes det er alt for kort tid, at vi kun lander for 10 dage - intet mindre end en måned kunne gøre det, mente de.

Min franske familie går tilbage til, da jeg som 18 årig - kun 2 år mere end min storepige, landede i Paris på egne ben og klar til eventyr. En varm og kærlig familie tog i mod mig. Der var to børn på 13 og 10 år - og masser af varme og plads til at være ung og gøre sig erfaringer. De tog mig ind og tog mig til sig, som var jeg en af deres egne. Jeg endte med at blive i 2 år. Et år som ung pige i huset og et år, hvor de gav mig kost og logi, mens jeg studerende og arbejde på hotel i byen.

Det var, som Carole, datteren i huset skrev til mig den anden dag "des années magiques" - magiske år - som satte varige spor og skabte en varig relation. Børnene er nu blevet store og har selv fået familie og børn. Familien bor ikke længere i Paris, men er rykket til Toulouse. Vi har bevaret kontakten hele vejen igennem - men det er ved at være en del år siden vi sidst har set hinanden.

Det skal vi lige om lidt - og jeg glæder mig stort. Pigerne glæder sig også - kun Regitze er lidt bekymret for det med sproget - og hvordan hun nu lige skal kommunikere med dem. Det bliver ferie på en hel anden måde - hvor vi kommer helt tæt på og skal leve og være med det franske helt tæt på huden. Fik jeg sagt at jeg glæder mig - det gør jeg :-)