Snudeskaftet

Vores familie rummer 4 piger og i øjeblikket en hund og en enkelt kanin. Der har løbende været smådyr, der i kortere eller længere perioder har haft plads og rum under vores tag og i vores hjerter. Hierakiet er klart - mennesker over dyr. Hund over smådyr.

Og så alligevel - hierakiet kan vende, og i denne mini-ferie har snudeskaftet rangeret højere end ret meget andet. Tjapper har haft det skidt, og det har vendt op og ned på alle planer, og på alle prioriteter. Jeg mærker tydeligt, at han betyder mere for os alle, end vi er bevidste om i en travl hverdag.

Han har hængt med både ører og hale, haft ondt og været i klar mistrivsel. Ingen hoppen og dansen, ingen logren med halen, ingen dans omkring madrester og slap slap slap. Dyrlægens dom var "ondt i ryggen, hvile og smertestillende".

Vi har været bløde og sprøde i hjerterne, og han har fået privilegier, han normalt ikke har. Han har været med i sofa og seng - og er blevet forkælet ud over alle grænser  - og kuren har virket. Han er i klar bedring og en tung tung sten er faldet fra vores hjerter. Vi holder øje med ham - og smiler, når vi ser ham vende tilbage til sit gamle jeg. Selv irriterende vaner synes vi pludselig er møg-charmerende.

Og jeg blev klogere på, at godt nok rangerer mennesker højere end dyr i min bevidsthed - men dyrene er også i min varetægt - og kan få hele omsorgs-apparatet aktiveret og sat i højeste beredskab, når det kræves. Han er klart en meget vigtig del af vores familie - den lille møg-køter af en gravhund :-)