mandag den 12. maj 2014

Min allerbedste kasket

Livet fordrer mange forskellige kasketter - på arbejde, i privaten, blandt venner, hos familien og min allerbedste kasket er "Mor kasketten" Jeg elsker at have og at være familie - både i stille vand og når stormen raser. Mine piger giver mig et stort og sprødt hjerte.

Vi deler mangt og meget - sorger og glæder, den daglige tummerum og de store højdepunkter. Vi holder hjulene kørende sammen og vi flyder i sofaen sammen. Vi følger impulser og lader os lede af hinanden. Vi nørkler sammen, og vi nørkler til hinanden.



De ved alle tre, at hjemmelavede gaver gør mig jublende rallende glad, og jeg elsker min nye træskål med tilhørende fyrfadsstager, som storetøsen har drejet på efterskolen - og den syede brødkurv med stoftryk og skæve sømme - og den gave, som jeg endnu har til gode, fordi en ond ond skolelærer ikke ville lade Stritten tage den med hjem fra håndarbejde.

Min nye mælkebøtte-optager er en fælles gave, som vi alle skal bruge i kampen mod den gule græsplæne. Fine fine mors dags gaver - men mest af alt er jeg bare overvældende lykkelig og glad for at være mor hver eneste dag, og elsker mine piger herfra og til månen og ind i evigheden. 

4 kommentarer:

  1. Nåårrhhh, så fine gaver. Du er heldig, er du.
    Mælkebøtter er irriterende. Og det er onde skolelærere også ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Føler mig rigtig heldig - de mælkebøtter skal få kamp til stregen skal de - og nu snart forlænget weekend - aaaaah:-)

      Slet
  2. Sikke dejlige gaver - og jeg elsker også at jonglere mellem de forskellige kasketter og du er ret morkasketten er bare den bedste. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejlige sager :-) Det er sjovt at være jonglør - langt de fleste dage - kun når man taber for mange bolde, bliver det lidt anstrengende. Knus

      Slet