mandag den 5. maj 2014

Befrielsesbudskabet

Vi faldt helt ned i sofaen i går efter endt have-marathon. Lige inden vi ramte sofaen, blev der dog tændt lys i alle vindueskarme. En helt fast tradition, som mine piger er med til at huske og fastholde. De insisterer også på, at vi hører Befrielsesbudskabet - men vist mest, fordi de hvert år forundres over, at jeg fælder en tåre.




Det snakker vi så om - og jeg forsøger at videregive den følelse, jeg selv har lige der, hvor der bliver en lang pause i udsendelsen, inden han siger "I dette øjeblik meddeles det....." Uh det giver kuldegysning bare at skrive det. Lige der blev fundamentet til det samfund, vi kender i dag lagt.

Jeg nyder at gå en tur, når det er blevet mørkt den 4. maj - at kigge ind af vinduer og se, hvor mange steder, der er tændt lys. Jeg tænker, at befrielsen er en dag, der er værd at huske og mindes. Både for det der voksede ud af den - og for de mennesker, der gav livet for, at vi kan leve et liv i frihed.

Jeg elsker historiens vingesus - og jeg elsker al den lærdom og rigdom, der ligger i at kende historien, lære af historien og gentage den gode del af historien. Vi kommer af historien, vi er historie, og vi skaber historie.

Håber din mandags-historie bliver fyldt med gode historier og oplevelser.

3 kommentarer:

  1. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg læser dit indlæg. Jeg synes, det er skønt, du giver traditionen videre til dine børn, det er bare så vigtigt at kende vores historie.
    Og jo, jeg havde selvfølgelig også lys i vinduerne

    SvarSlet
  2. Befrielsesdagen er bestemt en tanke værd. Jeg tænder også lys i vinduerne, men jeg er holdt op med at gå tur, for der er ikke mange her i området, der tænder lys.
    Hvor er det dejligt, at du bringer dine tanker videre til dine piger.

    SvarSlet
  3. Ja, det er så fin en tradition. Jeg synes det er skønt du bringer tanken og følelserne videre. Kh

    SvarSlet