onsdag den 12. marts 2014

Mave-sur

Det kan ramme pludseligt og uden forvarsel. Det kan være den mindste-bitte dråbe, der får bægeret til at vælte over i en koloenorm skylle og den ramte mig lige i nakken i går. Mave-surhed som i gammel gnaven kone. Muggen over at skulle pille Høstjakken op igen, fordi den er blevet 100 numre for stor, muggen over for meget arbejde og for lidt tid - muggen over haven og huset, som til stadig kalder, klager og vokser mig over hovedet - muggenhed og gnavenhed sådan bare helt almindeligt.



Det er meget lidt charmerende - og jeg holder ikke specielt meget af mig selv i den sindsstemning - og samtidig ved jeg, at der kun er mig selv til at trække mig ud af den. I går gik jeg til tasterne og bestilte det stof, jeg så længe havde savlet over - som surheds-kompensation og et hep-råb til mig selv.

Man kan ikke være gnaven med sådanne herligheder på sit bord - og måske har Super-Carla mærket at det var en hastesag, for allerede i dag lå de skønne stoffer i min postkasse. Nu tænker jeg krea-tanker og nyder ae det forsigtigt og drømme drømme om, hvad jeg skal trylle frem. Se det er en meget bedre grundstemning end hende den sure-mobs, der trampede rundt her i går.

10 kommentarer:

  1. Jeg kender følelsen alt for godt. Jeg tror det rammer alle i undervisningssektoren i disse dage

    SvarSlet
    Svar
    1. Har engang imellem lyst til enten at stampe vredt i gulvet eller smide mig ned og slå i gulvet med både arme og ben - måske det ville hjælpe ? :-)

      Slet
  2. det kan anbefales at lave en strikkeprøve på den høstjakke - den str jeg normalt bruger, var kilometer for stor i høstjakken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ja Lisette :-) Jeg ved det jo godt - men er strikkeprøver ikke for tøsedrenge ...... er gået til størrelse S og håber den så passer. Hvis den ikke gør - SÅ laver jeg en strikkeprøve :-) Knus

      Slet
  3. Tænk, jeg kender det alt for godt. Nej, det er ikke charmerende! Ja, det er sgu helt reelt og forståeligt. Hvor er det heldigt at man kan købe sig til lidt glæde....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen er det ikke som om der er lige vel meget modvind lige nu - lige vel meget usikkerhed ? Det kommer til at koste dyrt det her forår :-)

      Slet
  4. Øv for høstjakken, og hurra for lidt retail therapy til at tage bunden ud ag muggenheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Høstjakken er en ommer - men tror den er det værd - strikker den nu i størrelse S :-)

      Slet
  5. Uha hvor jeg kender det. Lige pludselig syntes man at alt er efter en og der er alt for meget arbejde og alt for lidt fritid til det man syntes er sjov. Alt for mange pligter der kalder og alt for mange forventninger fra andre..... så er det godt at forkæle sig selv og sige "skidt pyt" det går alt sammen.
    .. og jo, det er så meget lidt klædelig at være en "gammel sur kone" men sådan er livet jo osse.... Tillykke med dine skønne stoffer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja er de ikke skønne Irene - det var sørme godt jeg blev ramt af lidt surhed - så de kom i hus... og surheden er jo heldigvis ikke permanent men en følelse der kommer og går - hvis den bliver for længe og hægter sig fast - skal der nogle gange nogen eller noget til at sparke en fri igen :-)

      Slet