Næsten-tomme-kurve hensætter mig altid i en sådan lettere desperat stemning, hvor jeg tripper rundt, bliver rastløs og en anelse hektisk. Hovedet er fyldt med små-ideer - men ikke af den der påtrængende slags, der får mig til at glemme alt om mad, rengøring og vasketøj.
Jeg har gravet lidt i ideer og i restekurvene - og strikker nu striber og cirkler, mens jeg orker og mens jeg venter på at en ny must-have kommer forbi. Jeg træner min tålmodighed.
åhh, du beskriver lige nøjagtigt den følelse jeg også har når jeg er færdig med et 'godt' stykke strik - desperation, ja!! det kan ikke-strikkere ikke forstå, tror jeg. jeg grinede højt da jeg læste din blog - det gør jeg i øvrigt ofte; jeg elsker din humor!
SvarSletSikke glad jeg blev for din kommentar :-) Dejligt at du læser med og får et smil på læben en gang i mellem :-) Følelsen er vist meget almindelig blandt strikkere - det er jo nærmest en form for afhængighed - det strikkeri :-) Knus
SvarSlet