torsdag den 2. januar 2014

Rundt og rundt

En håndfuld rester blev kastet i kurven, da jeg drog mod vest til nytår - og nu her et par dage efter sniger jeg mig til et par runder her og der, mens vi laver forberedelser, steger og braser til en rund fødselsdag i morgen. Det går rundt og rundt på mere end en måde.



Mønsteret er fra Karen Noe, og jeg har tidligere lavet et tørklæde, der er blevet slidt op i brug. Denne gang er det i rødlige/lilla og grønne nuancer. Jeg tænker, at borten skal være grå - musegrå eller mørk grå. Men først skal jeg rundt og rundt rigtig mange gange.....

Jeg hækler med mine nye Clover Amour i størrelse 3,5. Det er en god oplevelse med nye hæklenåle - grebet er behageligt, hækleoplevelsen meget lig de gamle clover - ikke noget revolutionerende, som man skal gældsætte sig for at få fingrene i - men et rigtig godt redskab, der pynter godt i hækle-etuiet.

4 kommentarer:

  1. Skønt med lidt nye hæklerier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt og sjovt - for en tid - men strikken bider sig mere fast i mig :-)

      Slet
  2. Hvor er det en sjov teknik du hækler. Blev nysgerrig og kiggede på Karen Noes hjemmeside, smukt tørklæde du er i gang med. Hvilket garn hækler du i?
    God weekend

    SvarSlet
  3. Det er et superlækkert tørklæde - Jeg hækler det bare i de rester af almindeligt Shetlandsuld jeg havde ved hånden :-) Knus

    SvarSlet