Sweet sixteen

Den 17. december for seksten år siden var så afsindig kold, at det bed hård i kinderne, da jeg stod og trippede i Gellerup-parken med stærke veer og ventede på den taxi, der skulle køre os på Skejby. Lige der 8.16 ændrede mit liv sig markant og blev aldrig det samme igen.

Mine børns fødselsdage hensætter mig altid i en helt og ganske særlig stemning af glæde, taknemmelighed, dyb dyb kærlighed og en snert af vemod over tiden, der er gået. Jeg gennemlever dagene time for time - dage der står så stærkt i erindringen både i billeder, følelser og tanker.

I går havde jeg næsten ikke tid til at være i følelsen for noget stort var på tegnebrættet. Alle havde sat alt ind på, at Stine-musen skulle overraskes på efterskolen. Vi skulle IKKE komme på besøg, lød beskeden - for det ville være pinligt på den der måde kun teenagere kan blive pinligt berørt.

Hun skulle få pinligt skulle hun - så vi trodsede forbudet - mellemste-søster bagte kager, mindste-søster lavede gaver, pakkede ind og vi drog afsted med bilen fyldt af gode sager, balloner og flag OG EN MEGAFON......

"Stine har fødselsdag....." lød det højt gennem hele efterskolen, da vi marcherede ind på bedste Max-Pinlig vis....... Det var skide-sjovt og lige tilpas pinligt til, at hun godt kunne tage det - da først det værste chok havde lagt sig. Så er sweet sixteen skudt igang med manér.....