søndag den 29. december 2013

Ny kategori i 2013

I årets løb er der sneget sig en ny kategori ind på bloggen og ind i mit kreative univers. Jeg er stadig en håbløs novicen, der totalt mister overblik og kommer til kort i en sådan grad, at jeg kan finde på at kyle tingene til hjørne og sværge at jeg aldrig aldrig aldrig mere vil røre det med en ildtang.

Men jeg er også passioneret, optaget af at gøre nye erobringer på kompetencefelter, jeg troede, jeg aldrig skulle erobre - og jeg er begejstret og selvtilfreds, når det lykkes. Jeg har opdaget en hel ny verden af stoffer, symaskiner, overlocker, mønstre, gadgets og Pinterest er på mange måder blevet en af mine bedste venner

Rejsen ind i stof-junglen startede omkring vinterferien, hvor pigerne plagede om at få lov til at sy - og hvor jeg allierede mig med min sy-guru. Jeg opdagede, at jeg kunne. At jeg rent faktisk kunne sy noget brugbart - og det var som at få fat i en ende, som jeg lige så stille har trukket i siden.

Jeg har stadig en strikkers-tilgang til syning - og nogle gange er det der, det går galt - når jeg tror, jeg bare lige kan korrigere for skævheder, lige lave en løsning senere på et problem, der opstår og bare kaster mig ud i mærkelige projekter i sikker forvisning om at løsningerne nok viser sig efterhånden. Nogle gange lykkes det - andre gange ender det på bunden af skraldespanden.

Syning er en hel anden proces end strikning for mig. Der er kortere fra tanke til færdig produkt - men samtidig er det også for mig en tungere proces, fordi jeg er begrænset af ikke at kunne så mange teknikker, ikke at kunne finde og se løsningerne på samme måde som i strikkens-verden. Men det er helt sikkert en verden jeg skal træde mange flere skridt i - også til næste år :-)

9 kommentarer:

  1. Det har været spændende at følge din syning, - fedt når det lykkes at lære noget nyt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver et fantastisk kick at lære noget nyt og erobre et nyt felt :-) Dejligt at du hepper på mig - godt nytår kære Eva

      Slet
  2. Dine skridt i syningens verden giver håb til en anden novice - imponerende hvad du får fra hånden KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor dejligt at det smitter..... det er for mig noget af det allerfineste ved kreativitet - at jo mere den deles jo større bliver den. Rigtig godt nytår Anette

      Slet
  3. Jeg har det ligesom dig - også lidt nybegynder indenfor syningens kunst. Et spændende univers, men også lidt uforståeligt på nogle områder. Men øvelse gør vel mester!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg fuld og fast på Lillian. At hvis man ikke vover at gå på usikker grund oplever man ikke nye udsigter :-) Godt nytår til dig

      Slet
  4. Hold da op. Det gipper da lige i mig, der nok har min mors symaskine stående, men aldrig kunne drømme om at røre den, fordi jeg har forventning om at nålen knækker, man skal makke med at sætte tråd i, det går i misk mask. osv. Hvorfor har jeg egentlig den slags forventninger - når nu det kan få fint for andre ? Det kunne jo være det kunne lade sig gøre på en eller anden måde - og så bliver du jo det gode eksempel :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mona - grinede af din beskrivelse - præcis der var jeg for et år siden. Med en god læremester i hånden fik jeg taget hul på det - og nu vokser verdenen. Håber du finder modet og tror, du også på det felt ville kunne trylle og lave magi - Rigtig godt nytår :-)

      Slet
  5. jeg synes du er så sej Mie og har klaret den nye kategori til et stort 12-tal :)
    knus og godt nytår

    SvarSlet