Den her weekend ser ud til at blive en rigtig transport-weekend med mor bag rettet. Et barn skal fragtes fra og til efterskole, til og fra Skive, hvor der er en vigtig vigtig fest. Et andet barn skal fragtes til og fra gymnastik i nabobyen - til og fra et par veninder, der bor udenfor cykelrækkevidde - og et tredje barn har hele dagen i dag korprøve på den yderste klitrække.
Mama-taxa griber nøglerne og lægger gerne foden på speederen. Selvom det tager en hulens tid, kan jeg faktisk rigtig godt lide de der stunder i bilen, hvor de fragtes fra et sted til et andet. Der sidder vi så, og der kommer tit og ofte de gode snakke. Der får jeg indblik i det, der ellers kan være lukket land. Så jeg skal nok - også selvom både mit strikketøj og min symaskine kalder.
Jeg har fundet en ny diy hos Lene Zulu og har fået lavet en ny variant over temaet - toilettaske. Jeg har forhøjet den lidt og kan mærke, at den model skal jeg klart lave flere af. DIY'en tydelig og gennemforklaret med billeder. Så lige om lidt - lige om et par hundrede kilometer er planen klar - så kører jeg en tur med symaskinen - god lørdag til dig derude :-)
det er altså så fedt og se hvor meget du får lavet Mie :)
SvarSlet- Håber du får du får koordineret så der bliver tid til det hele :)
knus og go weekend
Det har virkelig bidt på mig det der syning - Marianne - og maskinen trækker for vildt i mig :-) Jeg koordinerer og regerer i håb om at finde de der ekstra timer, der engang imellem mangler i døgnet :-) Håber du har haft en god weekend og sender dig et knus til hverdagen :-)
SvarSlet