Sidste uge og åbenbart også denne uge er udrådt til officiel "Kick ass til Mie" uge - og det er som om verden virkelig har lagt sig i selen og lagt i kakkelovnen til mig. Jeg står godt i modvind - som regel - men strid orkan over længere tid kan godt få mig til at gispe lidt efter vejret.
Når nok er nok, havner jeg i sådan et stadie, hvor jeg bliver stædig som ind i h..... og fandme nok skal give baghjul og samtidig bliver jeg også lige en anelse grådlatent - især når jeg så mødes af forståelse og omsorg. Så længe jeg stadig brøler, er der ingen fare på færde - så er det kun de gule lamper, der lyser. Faren er først overhængende, når jeg tier stille - så er det gule på vej til orange og videre til rød.
Og lige om lidt vender jeg en del af verden ryggen og lader som om deres "kick-ass-projekt" Jeg tager i eksil på Fanø med en hel flok skønne kvinder, strikker alle frustrationerne væk og forsøger at "gro" lidt elefant-hud.
Mon ikke Fanø kan kurere mangt og meget ?
SvarSleti hvert fald er en time-out ofte ilt i en situation med strid modvind :)
ps. måske render vi på hinanden dernede :o)
SvarSletDet lyder som en hård periode du må igennem, godt du har modet til at kæmpe. Dejligt at kunne se frem til en skøn weekend på Fanø , jeg glæder mig vildt. Måske ses vi ?
SvarSletDet lyder som en god plan. Ikke sjovt, når verden driller. Jeg håber, det kan strikkes og snakkes væk.
SvarSlet