søndag den 11. august 2013

Rent bord

Som servicemeddelse kan jeg meddele, at jeg på det nærmeste har tømt Stof og Stil i Ålborg. Den her nye interesse og passion for at køre med symaskine tager om sig - og der opstår hele tiden nye behov for både tilbehør, gejl, bånd, stof, vliesofix og andre fremmedord. 


Stof og stil er leveringsdygtige i det meste - og hjælper gerne med råd og vejledning til mængder og egnede stoffer for sådan en novice som mig. Jeg kunne snildt bruge et par dage derinde til at snuse rundt og snuse op - og gerne med min egen sy-mentor. 

Jeg skal have en halv sol, en hel sol og en stram nederdel med giraffer og pindsvin - selvom alle omkring mig vender øjne og ryster på hovedet. Det skal jeg altså - og hvis den ikke bliver smart - bliver den ihvertefald så sjov, at man bliver glad i låget både af at have den på og se på den. Hvis man altså ikke lige er en af mine piger - så bliver man vist mest af alt pinlig berørt :-)

8 kommentarer:

  1. Herligt med et lille stof-raid.
    Sikke da du kaster dig ud i syningen, - nu husker du vel at hækle et par firkanter om dagen til næste efterskole-tæppe?
    God første skoledag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du havde en god første skoledag. Vores elever startede allerede i torsdags. Ups det med næste-gang-s-efterskole-tæppe, havde jeg da vist lige glemt :-)))

      Slet
  2. Hvor er det bare flot det stof med dyrene.
    Spændende hvad du planlægger at lave ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok vise frem, når det er blevet til noget :-) Er ret vild med det med dyrene - synes det er sjovt og sprælsk :-)

      Slet
  3. Weeee, jeg er vild med stoffet med dyrene - hellere giraffer og pindsvin end alm. dyreprint - dette her er da 1000 gange sjovere :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig super-sjovt - er heller ikke normalt så meget for dyreprint - men det her ville bare med hjem :-)

      Slet
  4. Det er da vist godt, jeg nåede forbi Stof & Stil i sidste uge, mens der stadig var lidt på lager.
    Jeg synes altså, dyrestoffet er helt vildt fedt, det bliver da en skøn nederdel

    SvarSlet
  5. Ja det var rettidig omhu fra din side Lydert :-))) Tror også det bliver en smækker nederdel, selvom alle forsøger at snakke mig fra det og ser mærkelige ud i hovedet, når jeg viser det frem :-)

    SvarSlet