søndag den 25. august 2013

Mohair Honey

Der var en klar dagsorden med mit besøg hos Tind Mohair. Susie Haumanns nye strikkehæfter var på "must-have" listen - for jeg skal lave både en onsdag og en fredag - måske en tirsdag og en søndag og til hver dag skal jeg også have store bløde tørklæder. Der er strik til en hel vinter - og jeg har garn på lageret til flere af modellerne. Så ren win-win - bøgerne måtte med hjem - så jeg kan få bund i lageret. 


Og så faldt der alligevel 3 nøgler Isager Mohair ned i kurven - men ærlig talt - det garn og Helga Isagers Honey-cardiganen har jeg villet lave så længe, at garnet er udsolgt alle andre steder end lige i Tind - så var jeg jo nødt til at få det med hjem - ellers ville jeg jo ærgre mig gult og grønt i lang lang tid. 

Jeg ælsker den strikke-biks, der ligger der lige midt i det rene ingenting og gemmer på så megen inspiration og lækre fibre - med en udsigt, der kan tage pusten fra en både i solskin og i regn og slud. 

3 kommentarer:

  1. Skønt med en strikkebutik, der lige har det, man skal bruge, - og god udsigt tilligemed.

    SvarSlet
  2. Hvis du ikke har været der Eva, er den bestemt et besøg værd - og for den sags skyld også et gen-besøg :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg "heldigvis" ikke, - for mit lager kan ikke klare mere:)

      Slet