Ding dong dynamolygte

..og ind fra højre svingede virkeligheden og ramte mig lige i nakken - og lige i alt mit væren-på-forkant. Den er en tidsrøver af format - den virkelighed - og når den ikke snupper tiden, er det som om den tager energien og overskuddet. Jeg har nu flere gange taget mig selv i at strande ved spisebordet, ude af stand til at komme derfra og uden at få lavet andet end at små-stirre ud i luften, tænke usammenhængende tanker og forsøge at sortere dagens mange indtryk i en eller anden form for bunker.

Jeg ved det jo godt. Det her skolestart er barske sager - men kun den første uges tid - så har hjernen vænnet sig til den megen støj og uro, de mange der kalder og trækker en i ærmet og de million-milliard mange bolde i luften. Lige nu løber jeg spidsrod for at have styr på det hele - og lige om lidt finder jeg ro i, at jeg hverken kan eller skal det hele PÅ EN GANG.

Min krea-hybel er omdannet til arbejdsværelse - og de kreative projekter er blevet lagt i kasser, i stakke eller på hylder og venter tålmodigt på, at jeg igen får tid og overskud til at kigge til deres side. Lysten er der bigtime - og allerede i aften har jeg en krea-aftale med 2 skønne kvinder.

Måske jeg så liiiiige kan nå at sy et par nederdele, ombetrække stole, strikke en halv børne-tunika, hækle en pude og et enkelt tørklæde - mens jeg drikker the og sodavand, vender livet op og nedad og bare nyder selskabet og det at være..... Overambitiøs - aj vel - mindre kan også gøre det :-)