torsdag den 18. juli 2013

Nød lærer nøgen kvinde...

... at køre på genbrugspladsen. Tidligt tidligt på sådan en feriedag - og jeg havde en forventning om at være den eneste og den første på pladsen, da jeg allerede lige lidt over 10 trillede ind med det sorte lyn fyldt med ragelse og affald.

Det føles altid som en uoverkommelig opgave, inden jeg kommer afsted. Jeg er lidt bange for mændene i kedeldragt på pladsen og sikker på at blive peget ud med streng pegefinger og tvunget til at redegøre for arten af sagerne i mine klare sække.

.. og hver gang bliver jeg overrasket over hvor nemt og snapt det går - og hvor meget orden det giver i garagen. Jeg føler mig handlekraftig - og en anelse mandhaftig, når jeg tager på genbrugsstationen.

4 kommentarer:

  1. Genkender, genkender! :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt ikke at være helt alene i den båd Bettina :-)

      Slet
  2. Elsker at være på genbrugspladsen så får jeg virkelig mærket at jeg kan klare mig selv.
    Men åh hvor jeg rystede i bukserne første gang jeg drog afsted.

    SvarSlet
  3. Elsker nok mest når jeg HAR været der - ryster stadig lidt over de orange mænd.... men er vild med lige netop den der følelse af, at når jeg kan klare det - kan jeg klare alt :-))

    SvarSlet