Skøre klipperier

Her mandag morgen spiser vi stående - spisebordet og hele området omkring ligner en slagsmark efter pigerne i fællesskab faldt i klipperier i går aftes. Alle deres blade blev fundet frem - og der blev klippet, grinet og fnist på allerbedste vis, mens jeg motionerede pindene i sofaen.

De klippede til, de segnede - og jeg overgav mig på oprydningen, lod dem slippe og gik i en stor bue udenom under min husmorrunde. En god portion af den der free-spirit og given-los, som jeg så gerne vil give dem med ud i livet