mandag den 13. maj 2013

Travetur i Lidenlund

Det er alt for sjældent, at jeg finder den halve time til at få travet et par kilometer og til at få luft under vingerne og ny energi - og det er en skam og klart noget, jeg burde prioritere, for det er en fantastisk måde at få tænkt gode tanker, få kastet bekymringer overbords og få nye perspektiver på stramme knuder og problematikker.



I dag tog jeg en hurtig og rask tur, mens pigerne ryddede op efter aftensmaden. Jeg bor i en dejlig by med både skøn og flot natur og med en charmerende bymidte med finurlige og skæve vinkler og huse. Jeg holder fast i den gode følelse en sådan tur giver - og vil forsøge at sætte det højere på prioriteringslisten. Det giver mere energi end det tager - og nogle af opgaverne løses hurtigere og mere effektivt efterfølgende. Det er win-win, når det er allerbedst - og så hjælper det gevaldigt, når solen skinner samtidig :-)

2 kommentarer:

  1. Det er en af de gode ting ved at have hund, som jeg har - man kommer ud i al slags vejr og får set alle kroge af den by, man bor i.
    Og du har ret, Lemvig er en hyggelig by at gå rundt i

    SvarSlet
  2. Jeg havde på et tidspunkt en god vane med at gå en tur på en halv time efter aftensmaden. Og den kunne jeg godt tænke mig at genoptage, men det er som om sofaen klistrer. Nu vil jeg da se, om jeg ikke kan lade mig inspirere af dig, og komme i gang.

    SvarSlet