Alle de vidunderlige fibre jeg hentede hjem i weekenden, kalder højt og insisterende på at komme på pinde. Jeg har så svært ved ikke at starte et hav af projekter op - og svært ved ikke at kaste alt andet til side for at udleve nogle af alle idéerne og drømmene om lækre cardigans, babykjoler og tørklæder.
Jeg er startet med den pistaciegrønne Højlandsuld, en jadegrøn alpaca og et kjolemønster fra All you knit is love. Det bliver en skøn og lækker kjole til et lækkert tøsebarn, som jeg hilste på i weekenden og havde svært ved at slippe igen, da jeg først havde haft hende i armene.
I kurven ligger også en næsten færdig trøje til min egen Strit, som selv har tegnet og designet - og siden glemt alt om trøjen. Den skal være færdig til fødselsdag - men jeg mangler lige de sidste meter garn til at kunne gøre den færdig. Den får I et sneak-peak på en af de nærmeste dage.
Mit halsrør fra Yarnfreak ligger også i kurven - og tæppet til efterskolepigen - og et par sokker - og..og..og... Godt jeg har mange kurve til de mange projekter.
Suprflotte farver du sætter sammen !
SvarSletjeg kan godt forstå du ikke kan vente med at starte noget op ;o)
Aj det er svært med alle de lækre garner, der råber efter en :-) Er lidt i tvivl med den grønne faktisk - synes den bliver en anelse for meleret - at der er lidt for langt mellem de to grønne ? Kh
SvarSlet