Bare fordi...

Pigerne og jeg har i fællesskab flikket en gave sammen. En gave til en ganske særlig tøs, der har taget os alle med storm.

Hun har taget mig med storm rent professionelt og har været i stand til at give indspark, opfinde, genskabe og give arbejdsglæde. Hun er en fantastisk skolelærer, som jeg vil lægge børn til anyday anytime.... og de stiller sig også gerne til rådighed. Hun har den der særlige tålmodighed, der får børn til at føle sig godt tilpas. "Mor hun er meget tålmodighed og forklarer tingene på den der stille og rolige måde, som du slet ikke kan finde ud af...."

Derudover har vi fundet et krea-fællesskab, hvor hun med sin enorme tålmodighed har trukket mig ud i syningens mysterier og enorme udfordringer. Jeg har en vis blokering på det felt - og bliver sådan lidt hjælpeløs og lettere panisk overfor stof og symaskine - men vil alligevel gerne og vil så gerne lære og hjælpe mine piger med det.

Hun har nu selv kastet sig over strikning - og går gerne på dybt vand og prøver tingene af. Hun mangler klart strikke-gadget og skal forsynes. Pigerne har været i gang med maskemarkører og broderi på den lille pung. Jeg har både hæklet og syet til hende. Lidt grænseoverskridende at lave noget til en, der klart kunne lave det både pænere og bedre selv.