Sikke et hurlumhej

I går aftes skulle vi for anden gang i denne uge ruste os til kamp for at få fingre i de helt rigtige strikkeworkshops til september, når jeg sammen med 9 skønne tøser hærgende indtager Fanø. Vi sad allerede klar lørdag nat, hvor lanceringen var annonceret. Siden gik ned. Mandag var der generalprøve, hvor det aldrig lykkedes mig at komme på - og i går aftes skulle det endelig slag så stå.

Hold da op hvor et cirkus. Jeg havde tæt kontakt med de andre undervejs - både på sms og telefon - havde på et tidspunkt gang i flere telefonsamtaler på en gang, og alle mine tøsers telefoner var inddraget. Følte mig som en hel kommando-central, der ledede slagets gang.

Siden gik ned - ikke bare et par gange - men konstant. Det var kaotisk, nervepirrende og en virkelig monstodont udfordring for både min tålmodighed og mit temperament. Siden åbnede kl. 20 - og først 22.15 lykkdes det mig at få bare en enkelt workshop af de mange, jeg havde på min liste i kurven. Jeg har så ikke modtaget nogen bekræftigelse på købet - hvilket betyder at jeg stadig er usikker på om, jeg skal på workshop.

Jamen altså - det er utjekket og uprofessionelt. Jeg sidder i den grad med en følelse af, at de vil være STORE - og at det skal være et gennemført arrangment, hvor man skal betale både for program, for indgang til butikker og selvfølgelig for workshops - men de er ikke i stand til at få det til at fungere - Måske de skulle overgive sig og lade Billetnet klare det. De er gearet til den slags opgaver.

Når det så er sagt - så glæder jeg mig afsindigt til at strikke, være i super-godt selskab, mærke på garn og leve strik i hele 3 dage. Bare der nu ikke opstår de samme logistiske problemer i forhold til færge, så vi kommer til at tilbringe weekenden på Esbjerg havn. Sikke en gang brok - men det var og er altså ARGHHHHH