Brænde sit lys

Lørdagen har budt på en del udfordringer - Den største var, at der egentlig var brug for, at jeg var to steder på en gang. Jeg er ikke meget for at erkende, indse og indrømme, at det er en fysisk umulighed. Jeg hænger ofte fast i en usund forestilling om, at man rent faktisk kan alt og kan nå alt - hvis man bare løber stærkt nok og prioriterer benhårdt og præcist. 

Jeg måtte med stor stor modvilje fravælge mellemste-tøsens gymnastik-opvisning for tilgengæld at tage med største-tøsen til intro-dag på hendes efterskole efter sommerferien. Et godt og fedt sted med masser af muligheder, masser af fællesskabsfølelse og masser af god energi.   

Mindste-tøsen trak kun meget modvilligt ud af nattøjet - og drog til en veninde - men genoptod slenderiet, så snart vi var hjemme igen. Vi er nu landet i samme sofa igen - vi 4 tøser småslumrer, snik-snakker og hygger os med at holde weekend, når weekend er bedst.

Dagen gik op - også selvom jeg ikke var alle steder på en gang - og her er stadig smil og grin. Måske er det okay ikke altid at kunne alt og kunne gøre alt på en gang.....