Mellemste-tøsen er suverænt det barn, jeg har, der er ringest til at holde orden og rydde op efter sig. Hun bliver aldrig væk, for man kan til enhver tid følge den sti af ting, hun har tabt på sin vej hen til sit bestemmelsessted. Hendes værelse ligner et katastrofeområde og hendes rod har en mani med at sprede sig ud på vi andres enemærker.
I øjeblikket har vi en diskussion omkring spisebordet. Hun har altid gang i et eller andet større projekt - og det tager plads. Det er hyggeligst at være, der hvor vi andre er - og derfor sidde ved spisebordet. Hele weekenden er gået med et reklamer, der bliver til bordskånere - krydret med blomster af reklamer og armbånd af åbne-dimser fra sodavand. Superfedt og hyggeligt - og vi andre har fint indstillet os på at spise med tallerknen på knæene ved sofabordet.
Nu er det så mandag - og bordet flyder stadig. Hun har nu samlet tingene sammen i den ene ende - og protesterer voldsomt, når jeg kræver oprydning og kræver bordet tilbage. Hun vil godt rydde det ene hjørne, så vi kan klumpe os sammen der til måltiderne - men mener på ingen måde det kan komme på tale at rydde bordet. Hun er jo i gang med noget.....
What to do? Jeg forsøger at tænke i alternativ indretning, så der kan blive plads til de kreative sysler uden at vi andre drukner i det, der kunne ligne rod - eller må indtage vores måltider stående.
Kære Mie, prøv at nyde det, jeg ved det er irriterende i nuet,men dejligt på sigt.
SvarSletJeg prøver - og tager dine ord til mig :-) god dag til dig :-)
SvarSlet