Festivals-programmet er endeligt havnet her på matriklen. Det har været her et par dage efterhånden - og jeg har bladret, læst, snust og drømt om så meget strik, at det snart er helt loddent i kanten. Der er så mange workshops, der frister, men også stande og salgssteder, der klart skal besøges. Godt der er mange måneder til, så der er god tid til at spare op og lægge til side.
Jeg tænder lidt på 2 af Sanne Bjerregaards workshops, hvor det handler om montering, finish og katastrofe-håndtering. Sanne lover ikke, at man kommer til at elske montering - men at man får et venskabeligt forhold til det. Det vil jeg gerne have.
Der er også flere hækleworkshops med Sidsel Sangild, som jeg ville nyde at deltage i - ligesom jeg fristes af flere af de workshops, der arbejder med beregning og fremstilling af egne modeller.
Jeg glæder mig til at besøge de mange stande i Sønderho Forsamlingshus og skole - og så glæder jeg mig til strikketid, pigefnis og max hygge med gode piger.
Skal du til Fanø i efteråret - og hvad drømmer du om ?
Jeg drømmer vist om det hele :o)
SvarSletden med monteringen har jeg også kig på - hvem kan ikke have gavn af at blive venner med det ?
der er flere ting - dobbeltstrik, broderi, mv. Det er svært at vælge :o)